Det er bare nødt til at give mening

Posted on 27. oktober 2009 by

Personligt har jeg svært ved at engagere mig oprigtigt i noget, som jeg ikke kan se meningen med, og tilsyneladende er jeg ikke alene om det. Flere og flere meningsmålinger peger på, at hvor løn og frynsegoder tidligere stod øverst på listen over motivationsfaktorer, så er det ikke længere det, der får os til at yde en ekstra indsats. I dag handler det tilsyneladende i stedet om anerkendelse og om, at arbejdet skal give mening. Men hvad er et meningsfyldt arbejde, og hvorfor er mening tilsyneladende så vigtigt?

Når jeg ser rundt i min omgangskreds, så oplever jeg, at både jeg selv og flere og flere af mine kammerater i stigende grad identificerer os med vores faglighed, og at vores arbejde og karriere i højere og højere grad definerer, hvem vi er. Det er min overbevisning, at det er her en del af forklaringen om, hvorfor mening er så vigtig ligger begravet. Når vi i en eller anden udstrækning bliver et med vores arbejde, så er det ikke længere nok at gå på arbejde alene for lønnens skyld. Vi har simpelthen brug for mere end penge, hvis vi ikke skal ende med at føle os som tomme, materialistiske og overfladiske mennesker. Derfor er det så vigtigt, at vores studier og arbejde giver mening. Nu handler det ikke om, at vi alle har behov for at redde verden hver eneste dag og løse klimaproblemerne og finde opskriften på varig fred. Det handler bare helt enkelt om, at man er i stand til at se sit arbejde, som en del af en større meningsgivende helhed; hvad end den så er. Det kan handle om at pakke lego i kasser, så de når frem til kunden indenfor 24 timer eller at klæde nyuddannede dimittender på til at træde ud på arbejdsmarkedet – og også om at rejse ud med forsvaret og sætte livet på spil for at løse en opgave. Mening består i, at vi føler at vores arbejde på et eller andet plan også betyder noget for andre end os selv.

Indenfor den positive psykologi taler man om, at man, hvis man som menneske skal være oprigtigt lykkelig, så er man nødt til at engagere sig i aktivteter som rækker udover og tilgodeser andre end bare én selv. Der skal være en større overordnet mening med det hele. I forlængelse af dette argument, så kan ønsket om et job der giver mening måske ses som et skridt i den rigtige retning. Så når jeg selv og mine venner efterspørger mening, så handler det måske om, at vi gør et forsøg på at finde nye måder at få arbejdsliv og privatliv til at mødes. Så det hele et eller andet sted kommer til at give mening.

Udgivet i Lidt af hvert | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Fra den akademiske dykkerklokke og op i lyset

Posted on 19. oktober 2009 by

Studielivet kan for manges vedkommende meget rammende beskrives som et ophold i en gammeldags dykkerklokke. Fra et erhvervsmæssigt synspunkt synes det knap så heldigt, men fra et fagligt standpunkt er det i bund og grund en kæmpe fordel. I en dykkerklokke nyder man det privilegium, at man kan dykke dybt ned på bunden af et område, hvor man i fred og ro og uden forbindelse til omverdenen i øvrigt har mulighed for at undersøge forholdene. Hensigten med den akademiske forskning kan på den måde sammenlignes med den seneste Galathea ekspedition. Det drejer sig nemlig grundlæggende om det samme; om gennem målrettet forskning og øvrige strabadser at bringe ny viden frem i lyset til glæde for det omgivende samfund. Opgaven med efter ekspeditionen at få afdækket og formuleret, hvori den nye viden og dens anvendelighed består, er dog på ingen måde nogen let proces, hverken for Galathea forskerne eller de nyuddannede akademikere. Der ligger et stort arbejde i at finde ud, hvor og hvordan den nye viden kan bruges.

Der er dog hjælp at hente og på trods af, at det vitterligt er op til én selv at tage ansvar for at komme ud af klokken, så er det ikke en opgave, man behøver at løse alene. Universiteternes studie- og karrierevejledninger hjælper hver dag mange nyuddannede med at få afkodet, hvordan verden ser ud på den anden side af eksamensbeviset. Man skal dog ikke regne med at kunne gå hen til sin studievejleder og få et enkelt forløsende svar på, hvad man kan blive, og hvordan man bliver det. Der skal arbejdes for det.

Vil du eksempelvis være gymnasielærer, så kan det være en god ide at læse den nye gymnasiereform, for herigennem at finde ud af, hvordan dine erfaringer fra dykkerklokken reelt kan bruges i gymnasieskolen. Et praktikforløb er en anden rigtig god indgang til at finde ud af, hvordan ens akademiske viden kan gøres attraktiv og efterspurgt på en kommende arbejdsplads. Pointen er, at ingen får glæde af forskningen i dykkerklokken, hvis ikke den kommer op fra dybet og bliver formuleret med udgangspunkt i samfundets behov. Så det handler om i et skarpt, klart og overbevisende sprog at videreformidle, hvordan resultaterne bringer værdi til samfundet. Jobsøgningsprocesen er sat lidt på spidsen den ultimative test udi at finde, måske endda opfinde pragmatisk anvendelse af de på studiet erhvervede kompetencer.

Man er ikke på forhånd dømt ude, fordi man har fordybet sig i og været nærmest helt opslugt af sit studie. Det er bare vigtigt at være klar over, at det i sidste ende altid er ens eget ansvar at fremstå som en attraktiv arbejdskraft, og som nyuddannet er det i vid udstrækning op til én selv at få omsat den akademiske viden til salgbare og håndgribelige færdigheder. Så tænk ud af boksen, vend tingene på hovedet, hvis det er nødvendigt og husk, at der er hjælp at hente.

Udgivet i På vej i job | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Alt skal i spil

Posted on 14. oktober 2009 by

Som nyuddannet har man ofte langt mere at byde på, end man lige går og tror. Gør derfor dig selv en tjeneste og tænk udover dit uddannelsesbevis, når du skal kortlægge dine kompetencer. Det handler om at få sat ord på alt, hvad du kan bidrage med af viden og erfaringer. På den måde bliver du langt bedre klædt på til at tage livtag med både arbejdsmarked og virkelighed uden for studiet. Den øgede selvbevidsthed, det giver at være fortrolig med sine kompetencer, virker som en sand katalysator for den faglige selvtillid, når der står nyuddannet og jobsøgning på papiret. Så kom i gang!

Der er mange måder, man kan gå i gang med at få kortlagt sine kompetencer på. Er du relativt uerfaren i forhold til at tænke i disse baner, så har Studievejledningen Humaniora ved Københavns Universitet lavet et glimrende værktøj, som kan hjælpe dig på vej. Du kan finde deres kompetenceøvelser her: http://www.mweb.dk/kua/index.html?page=fil1.På studievejledningens hjemmeside: http://studieportal.hum.ku.dk/studievejledning/karriere/, kan du også finde gode råd om, hvordan man eksempelvis fører en kompetencelogbog. Den kan være en hjælp til løbende at få formuleret dine kompetencer, dine foretrukne arbejdsformer, og det der motiverer dig.

Når du går i gang, så husk også at gøre dig overvejelser om, hvad de aktiviteter, som ligger før din studietid, har lært dig. Da min bror fx arbejdede som flaskedreng i 9. klasse, lærte han rigtigt meget om at være serviceminded af at håndtere vrantne kunder lørdag formiddag. Så brug tid på at komme rundt om det hele – tidligere studier, fritidsjob, rejser, frivilligt arbejde, fritidsaktiviteter, og hvad du ellers har beskæftiget dig med, når du ikke lige sad på skolebænken. Har du haft et meget studierelevant studiejob, så er det umiddelbart let at få øje på, hvilke kompetencer og erfaringer, det har har givet dig med i rygsækken. Men hvad enten du har stået i butik eller arbejdet som telefoninterviewer, så har du med garanti fået en hel del med derfra. Den mest finurlige viden eller færdighed kan pludseligt blive relevant. Så tænk ud af boksen og tilbage i tiden. Måske kan evnen til at skifte en stikprop eller viden om frysepunktet for dieselolie en dag vise sig afgørende for en succesfuld opgaveløsning. I den rette sammenhæng har alle kompetencer og al viden værdi – så gør dig klart, hvad du ved og kan, og brug det.

Udgivet i På vej i job | Tagget , , , , | 2 kommentarer

Det handler om den rette modgift

Posted on 12. oktober 2009 by

Har man først været alvorligt stresset en gang, så har man bestemt ikke lyst til at prøve det igen. Stress slider på humøret, på selvtilliden og påvirker evnen til at tænke abstrakt. Når stressen går ind, går evnen til at overskue og håndtere komplekse problemstillinger derfor ud. Så hvis man i et hektisk og krævende arbejdsmiljø ønsker at opretholde både overblik og effektivitet, handler det om at standse op før batterierne er brændt helt ud.

For at kunne standse op før det er for sent, så skal man kende sine individuelle stressmarkører. De adskiller sig markant fra person til person og lige meget, om man begynder at sove eller spise mere eller mindre, om man bliver agressiv eller opgivende, eller hvordan det slår igennem hos den enkelte, så handler det om at lære sine egne stressmarkører at kende. Når man kender sine markører, kan man mærke, når situationen er på vej til at køre af sporet. Her er den rigtige form for time-out afgørende for, om man brænder igennem eller brænder sammen.

Der er dog ikke nogen entydig opskrift på, hvordan man bedst tager en time-out og får ladt batterierne op. De aktiviteter, som bedst genoplader den enkeltes batterier, varierer lige så meget som stressmarkørerne fra person til person. Derfor handler det om for den enkelte selv at mærke efter. Nogle har brug for en slapper på sofaen eller for en løbetur og andre har brug for noget helt andet. Det drejer om at finde det, der gør tricket for den enkelte. Her ligger nøglen til at bevare både overblik og overskud i meget stressede perioder.

Udgivet i Stresshåndtering | Tagget , , | 2 kommentarer

Det tværfaglige samarbejdes paradoks

Posted on 8. oktober 2009 by

Der findes næsten ikke noget mere frusterende end at tale med personer, som ikke forstår, hvad man siger. Det er desværre den oplevelse mange løber panden imod i tværfaglige sammenhænge, fordi der her let opstår situationer, hvor man enten taler fuldstændigt forbi eller henover hovedet på hinanden. Tålmodighed er derfor ofte den største udfordring i forbindelse med tværfagligt samarbejde. Det er dog ingen grund til at give op på forhånd, og der er meget at vinde ved at væbne sig med tålmodighed.

En mindre øvelse kan danne grundlag for langt mindre frustration og et bedre samarbejde. Den består ganske simpelt i, at man i tillæg til tålmodigheden bruger en smule tid og energi på at kridte banen for samarbejdet op. Det er lidt af en tung proces, når man indledningsvist oplever, at der i projektarbejdet bruges mere tid på at forklare grundlæggende begreber, end der bruges på den egentlige problemløsning. Men det er forholdsvist let at gøre op med de situationer, hvor der stilles det ene helt grundlæggende spørgsmål efter det andet alene af den grund, at man ikke er bekendt med modpartens begrebsunivers. Problemet løses ved, at man tager styring over processen og aktivt bruger tid på at definere og diskutere de relevante kernebegreber. Derved undgår man at tale forbi hinanden, tålmodigheden aflastes. og der åbnes op for en mere nuanceret belysning af det reelle problemfelt.

Gevinsten i det tværfaglige samarbejde består i, at man drøfter problemstillingen med folk, som ikke er skolet og tænker præcist som en selv. Det er derved lidt af et paradoks, at det er i kilden til de indledende frustrationer, i den sproglige og begrebslige forbistring, at man finder nøglen til, at der bliver sat spørgsmålstegn ved det, som tages for givet, at nye vinkler belyses og at både muligheder og udfordringer bliver skildret mere dækkende. Ved at se ting med andres øjne, gennem deres definitioner åbnes der for en alternativ løsning af opgaven, og netop her ligger det tværfaglige samarbejdes styrke.

Udgivet i Lidt af hvert | Tagget , | Skriv en kommentar

Stress – ikke et nederlag, men en læringsproces

Posted on 5. oktober 2009 by

At blive sygemeldt med stress opleves for de fleste, som et stort både fagligt og personligt nederlag. Det rammer lige i hjertet af, hvem man er, hvad man kan og er god til. Når ens faglige identitet på den måde blive slået itu, så handler det om, hvordan man får sig stablet på benene og kommer videre. Man skal i den forbindelse ikke lade sig skræmme af, at forløbet camouflerer sig selv i følelsen af nederlag, for der er i virkeligheden tale om en meget udbytterig læreproces, som hvis den håndteres rigtigt, kan resultere i en kraftig styrkelse af ens personlige kompentencer. Man kan kort sagt blive stærkere af at have været alvorligt stresset.

Hele forløbet er vigtigt, når man skal vende en negativ oplevelse med stress til en styrke – for grundlæggende, så bliver man ikke stresset fra den ene dag til den anden. Sygeligt stress er resultatet af en akkumuleret uhensigtsmæssig proces, og det er enormt vigtigt at slå fast, at stress ikke går over af sig selv. Den bedste løsning er derfor ikke at holde fri i et par dage for derefter med fornyede kræfter atter at tage fat, hvor man slap. Dette køber noget tid, så man kan få afsluttet et igangværende projekt, men det fjerner ikke de faktorer, som leder til stress. For at komme stressen til livs, så skal den tages alvorligt, og det gør man bedst ved at bruge tid og kræfter på at analysere og reflektere over forløbet tilbage til før man begyndte at have lige rigeligt travlt. Det drejer sig først om at få identificeret de faktorer og forhold, som leder til stress. Derefter handler det om at kortlægge de både fysiske og psykiske reaktioner, man oplevede undervejs i forløbet. Ved at sammenholde disse elementet opnår man en indgående fortrolighed med sine egne stressvarslingsreaktioner, og netop heri består styrken.

Den kompetencegivende læreproces består altså i, at man får identificeret de negative arbejds- og reaktionsmønstre, som leder til stress, og vigtigst af alt – man lærer sine egne stressmarkører at kende. Herved bliver man fremadrettet i stand til aktivt at undgå at stress endnu engang vælter een omkuld, fordi man kender advarselssignalerne og nu kan navigere efter dem. Man er på den måde blevet stærkere af at have været stresset.

Udgivet i Stresshåndtering | Tagget , , | Skriv en kommentar